Witt runder en milliard i omsætning

Nyt rekordregnskab viser overskud på 112 millioner efter skat

På trods af leveringsproblemer, høje fragtpriser og Corona leverer Witt endnu et imponerende regnskab i 2021. Overskuddet efter skat lyder på 112 millioner.

”Vi er ovenud tilfredse”, siger adm. direktør Claus Tange. ”Vores stigende eksport, store bredde i produktporteføljen samt en kæmpe indsats af alle medarbejdere har været medvirkende til, at vi har nået et historisk højt resultat. Det er specielt vores satsning på det europæiske marked, et stigende salg i vores kategori for E-commute (elektriske løbehjul og elcykler) samt vores egne Witt-produkter, som har bidraget til rekordstor omsætning. Derudover har vores eksklusive indbygningsprodukter til køkkensegmentet haft en markant indflydelse på det gode resultat.”

”Vi har med glæde kunnet ansætte yderlige 27 nye medarbejdere, så vi nu er oppe på i alt 167 medarbejdere, som har været medvirkende til at vi kunne ekspandere i de forskellige lande.”

”Vi har valgt at geninvestere millioner i nyt lager, moderne serviceværksted og testcenter til optimering af service overfor vores mange trofaste kunder. Derudover udvider vi med en gourmetrestaurant, der giver god synergi til vores husholdningsprodukter, samt et eksklusivt 900 m2 fitnessstudio til vores WittCare-klinik. Vi ønsker fortsat at være innovative og fremsynede og har valgt at satse på design og udvikling af nye produktkategorier, som vi lancerer i løbet af 2022. Vi skal være et skridt foran, selvom vi også er realistiske mht. den stigende inflation, manglende købekraft og leveringsproblematikker, som vil give nogle udsving, der kan påvirke omsætningen i 2022.”

”Som altid har vi optimismen og troen på, at vores visioner og planer nok skal lykkes. Vi har tidligere vist, at vi kan finde de rigtige produktnyheder på de rigtige tidspunkter, så mon ikke det lykkes i 2022 også”, siger Claus Tange.

En omsætningsfremgang i forhold til 2020 på 100 millioner må siges at være yderst tilfredsstillende.

 

Del nyheden:
Witt A/S
Kontakt vores presseafdeling
+45 7025 2323

1. november 2021

3 x premium-produktnyheder

Så er der nye produkter fra Witt Premium – vores serie i kompromisløs, kraftig kvalitet og minimalistisk design. Witt Premium giver dig elegant high-end funktionalitet med køkkenprodukter, der leverer både høj ydelse og stilren æstetik til dit køkken ... Læs mere

14. juni 2022

Ventetid er en saga blot… Witt pizzaovn, med roterende sten og dobbeltbrænder, holder på varmen og bager lynhurtigt pizza efter pizza!

Witt pizzaovn, med roterende sten og dobbeltbrænder, holder på varmen og bager lynhurtigt pizza efter pizza!Læs mere