Fra tegninger ved spisebordet til færdig kollektion: Med Inspired by H.C. Andersen Collection forener Teministeriet dansk kulturarv, håndværk og historiefortælling i fire unikke teoplevelser, udviklet og designet helt fra bunden af virksomheden selv.
Fra idé ved spisebordet til færdig kollektion
Når H.C. Andersens eventyr har overlevet generation efter generation, skyldes det deres evne til at vække følelser, fantasi og genkendelse. Netop den tanke blev udgangspunktet for Teministeriets nye Inspired by H.C. Andersen Collection, som lanceres i august 2026.
Kollektionen består af fire tevarianter inspireret af nogle af Danmarks mest elskede fortællinger: Den Lille Havfrue, Den Grimme Ælling, Den Standhaftige Tinsoldat og Kejserens Nye Klæder. H.C. Andersens eventyr hører til blandt de mest kendte danske kulturværker i verden og læses fortsat på tværs af generationer og landegrænser.
Selvom inspirationen stammer fra nogle af Danmarks mest kendte fortællinger, begyndte historien bag kollektionen et helt andet sted – hjemme ved spisebordet. Idéen opstod, da en illustration af et eventyrtog, tegnet af Witt Denmark A/S' husarkitekt, fangede Christina Vang Hansens opmærksomhed. Som Sales & Product Manager hos Teministeriet så hun straks potentialet i at skabe et helt univers inspireret af H.C. Andersens fortællinger.
"H.C. Andersens fortællinger er en del af den danske kulturarv og noget, mange har et forhold til allerede fra barndommen. Med denne kollektion har vi ønsket at fortolke historierne gennem smag og skabe en oplevelse, hvor fortællingerne kan opleves på en ny måde – uden at miste den stemning og genkendelighed, som gør dem særlige," siger Christina Vang Hansen.
De første skitser blev tegnet hjemme ved spisebordet sammen med hendes børn, hvor fantasien fik frit spil. Senere blev illustrationerne videreudviklet i tæt samarbejde med marketingafdelingen, og resultatet er i dag blevet til en komplet kollektion med egne smagsprofiler, illustrationer og emballagedesign.
Fire eventyr fortolket gennem smag
Hver te i kollektionen er udviklet med udgangspunkt i stemningen og fortællingen fra et klassisk H.C. Andersen-eventyr. Målet har været at skabe smagsoplevelser, der afspejler de følelser og universer, som fortællingerne vækker.
- Den Grimme Ælling er en blød og elegant grøn te med søde noter af hindbær samt fine nuancer af vanilje og rose. Let, frugtig og velafbalanceret med en mild blomstrende afslutning, der afspejler fortællingen om forvandling, mod og skønheden i at finde sin egen vej.
- Den Lille Havfrue er en lys og delikat hvid te, hvor frisk citrongræs møder fine noter af litchi, abrikos og et strejf af hyldeblomst. En let og næsten svævende smagsoplevelse inspireret af fortællingen om længsel, opofrelse og kærlighed på tværs af verdener.
- Den Standhaftige Tinsoldat er en karakterfuld urtete med krydrede noter af ingefær og sort peber, balanceret af frisk citrongræs og kølig pebermynte. Naturligt sød, livlig og opkvikkende med en frisk afslutning – en smag med samme ukuelige karakter som eventyrets modige hovedperson.
- Kejserens Nye Klæder er en klassisk sort te med elegante citrusnoter fra appelsin og bergamot. Den fyldige te skaber en velafbalanceret smagsoplevelse med både friskhed og karakter, inspireret af fortællingen om forfængelighed, illusion og modet til at sige sandheden.
De fire fortællinger er udvalgt, fordi de fortsat vækker genklang hos både børn og voksne verden over. Samtidig giver kombinationen af grøn te, hvid te, urtete og sort te kollektionen en bredde, der gør, at der er noget for enhver smag.
Dansk kulturarv fortolket gennem smag
Med Inspired by H.C. Andersen Collection ønsker Teministeriet ikke blot at lancere nye produkter, men også at skabe en nyfortolkning af en vigtig del af den danske kulturarv. Kollektionen er skabt til de små pauser i hverdagen – øjeblikke med en kop te i hånden, hvor der er plads til fordybelse, kreativitet og eftertanke, og hvor en kop te kan blive begyndelsen på et lille eventyr. Det visuelle univers trækker tråde til de klassiske eventyrbøger og deres stemningsfulde illustrationer, mens smagsuniverset omsætter fortællingernes stemninger til konkrete sanseoplevelser. Hver dåse fungerer som en lille fortælling i sig selv og er skabt til både at blive nydt, givet som gave og gemt som et særligt minde.
"H.C. Andersens fortællinger har inspireret generationer i hele verden. Vi har ønsket at skabe en ny måde at opleve dem på, hvor smag, illustrationer og fortællinger går hånd i hånd. Det er vores fortolkning af nogle historier, som stadig taler til både børn og voksne," siger Christina Vang Hansen.
--
Tilgængelighed og pris
Inspired by H.C. Andersen Collection lanceres i august 2026.
Vejledende udsalgspris: 89 kr. pr. dåse.
--
Link til high.res. billeder: https://witt.kontainer.com/shared/1EgzLKGlkKRABzGZQK0NhJbX4z2P6SRl
--
For yderligere information kontaktes:
Witt PR-afdeling:
E-mail: presse@witt.dk
--
Om Witt Denmark A/S
Witt Denmark A/S udvikler og sælger innovative højkvalitetsprodukter globalt. Vi opererer gennem egne selskaber i Norden, Storbritannien, Irland, Benelux, Baltikum, Tyskland og Østrig og samarbejder med pålidelige partnere. Vores sortiment spænder fra børneprodukter og outdoor-kollektioner til avancerede køkkenapparater og premium te.
Vores forpligtelse til innovation og kvalitet rækker også ind i oplevelsesverdenen med Michelin-restauranten Restaurant domæne samt klinikker for skønhed og sport. Hos Witt sætter vi kontinuerligt nye standarder for fremragende design og service. For mere information om Witt, besøg Witt Denmark - Global Brand House




