En indbygget kaffevægt er den store nyhed, når Sage nu løfter sin populære Barista Express ind i en ny generation. Med Grind-by-Weight-teknologi, automatisk flowkontrol og vejledning til kværnindstillingen gør Neo-modellen det lettere at ramme den gode espresso – uden at tage håndværket fra hjemmebaristaen.
At brygge en god espresso kræver, at flere ting spiller sammen – fra den rette mængde friskkværnet kaffe til kværnindstilling og selve brygningen. Med den nye Barista Express™ Neo gør Sage det lettere at få styr på de afgørende trin, samtidig med at den klassiske, manuelle baristaoplevelse er bevaret.
Acaia flytter præcisionen ind i kværnen
Den nye Acaia Grind-by-Weight-teknologi vejer kaffen, mens den kværnes, så doseringen baseres på vægt frem for udelukkende på tid. Acaia er anerkendt for sine præcise kaffevægte, der bruges af både kaffeentusiaster og professionelle.
I praksis betyder det, at Barista Express™ Neo selv holder øje med, hvor meget kaffe der kværnes, så den rette dosis lander i portafilteret. Det giver et mere ensartet udgangspunkt for brygningen – hver gang.
Smooth Shot får teknologierne til at spille sammen
Med Smooth Shot arbejder flere funktioner sammen om brygningen. Det nye Auto Flow Control registrerer, hvordan espressoen løber, og tilpasser automatisk pumpetrykket, hvis det går for hurtigt eller for langsomt. Grind Size Guidance hjælper samtidig med kværnindstillingen og anbefaler små justeringer, når der er behov for det. Sammen med Acaia Grind-by-Weight arbejder funktionerne på tværs af kværning og brygning for at skabe en mere balanceret espresso.
Baristaoplevelsen er stadig din
Selvom teknologien hjælper mere undervejs, er Barista Express™ Neo stadig skabt til den, der gerne selv vil arbejde med kaffen. Den integrerede kværn har 30 kværnindstillinger, mens mælkeskumningen fortsat foregår manuelt, så hjemmebaristaen selv har kontrollen.
Samtidig har Sage gjort det endnu lettere at komme i gang og betjene maskinen i hverdagen. Et nyt drejegreb gør det enkelt at vælge mellem damp og varmt vand og tilfører samtidig en lækker detalje til maskinens design. Den nye Cool Touch-dampstav har et isoleret dobbeltvægget design, der holder ydersiden køligere under og efter brug, så mælkerester er mindre tilbøjelige til at brænde fast, og dampstaven bliver lettere at tørre ren.
Fra varm espresso til Cold Brew
Barista Express™ Neo kan også brygge Cold Brew og udvider dermed kafferepertoiret, når kaffen skal serveres kold.
--
Vejl. Udsalgspris DKK: 7.499,-
Forventet tilgængelighed: Ultimo november
Highres. billeder: Witt media
For yderligere information, kontakt:
Witt PR-afdeling
presse@witt.dk
--
Om Witt
Witt er et globalt brandhouse, der udvikler og distribuerer unikke og innovative produkter, som gør hverdagen smartere. Virksomheden har en markant tilstedeværelse i Norden og leverer enestående brands til markeder verden over. Witts sortiment spænder over flere forretningsområder, herunder hvidevarer, småapparater, børn & baby, sport & performance, outdoor, food, e-commute og medic. For mere information om Witt, besøg Witt Denmark - Global Brand House
Om Sage
Sage er kendt for at kombinere innovativ teknologi med tidløst design. Med fokus på kvalitet og brugeroplevelse har virksomheden etableret sig som en førende producent af premium køkkenudstyr til det moderne hjem. For mere information om Sage, besøg Sage Appliances | DK | Verdensførende inden for køkkenapparater




