Når en pizza rammer stenen i en brandvarm pizzaovn, eller låget løftes på grillen en lun sommerdag, sker der noget særligt. Ikke kun omkring maden, men omkring hele oplevelsen. Outdoor cooking er for mange blevet mere end bare aftensmad. Det er blevet en interesse, hvor man nørder temperaturer, dej, råvarer og teknikker – og hvor selve processen er mindst lige så vigtig som resultatet på tallerkenen.
Outdoor cooking skal opleves i praksis
Netop derfor prioriterer Witt Denmark A/S i stigende grad forbrugerrettede events, messer og hands-on aktiviteter, hvor produkterne kan opleves i praksis. Hvor man kan stille spørgsmål, prøve tingene selv og mærke forskellen med egne hænder.
I løbet af 2026 har Witt Denmark A/S deltaget i en række outdoor- og madrelaterede aktiviteter på tværs af Europa, herunder Ferie for Alle i Danmark, JDC Garden-event i Frankrig, GRILLAT i Sverige samt flere lokale workshops og events med fokus på grill, pizza og madlavning under åben himmel.
Helt aktuelt bliver bilen igen pakket med pizzaovne, grill og udstyr til næste stop på årets outdoor-tur: GrillEvent hos Homeshop i Kjellerup lørdag den 30. maj.
Produkter skal mærkes – ikke bare ses
Der er stor forskel på at se en pizzaovn online og selv stå med pizzaspatlen i hånden foran en brandvarm sten. På samme måde giver en grill noget helt andet, når man selv står ved varmen, hører det syde på risten og mærker, hvor intuitivt det fungerer i praksis.
Det er netop derfor, Witt Denmark A/S prioriterer events og workshops, hvor forbrugerne får mulighed for selv at prøve produkterne af og opleve dem dér, hvor de giver mest mening: i brug.
På outdoor-siden tæller universet blandt andet Witt Pizza, Outdoorchef, Everdure og NomadiQ - premium brands skabt til alt fra hurtige hverdagsmåltider til lange sommeraftener omkring grillen eller pizzaovnen. Når produkterne kommer ud af showroomet og ud i virkeligheden, opstår der en helt anden dialog. Her bliver funktioner, temperaturer og design pludselig til noget, man kan mærke med egne hænder - og som giver en langt mere ægte fornemmelse af produkterne i praksis.
Da SuperMarco blev fyldt med melstøv og pizzaentusiaster
Et af årets tydeligste eksempler på den tilgang var lanceringen af tre nye Witt Pizza-ovne hos SuperMarco i København tidligere på året.
Over to aftener blev pizzaelskere, madentusiaster og branchefolk inviteret indenfor i det italienske madunivers hos SuperMarco til varme ovne, duften af nybagt dej og masser af pizza direkte fra stenen. Interessen var massiv. Tusindvis deltog i lodtrækningen om pladser til eventet, og i løbet af de to aftener blev der bagt omkring 80 pizzaer.
Men det mest særlige var stemningen i lokalet. Nogle prøvede for første gang at arbejde med pizzadej. Andre stod og diskuterede hydrering, bagetid og temperaturer. Der blev delt tips, smagt på toppings og nørdet detaljer, mens pizzaerne røg ind og ud af ovnene.
Det blev hurtigt tydeligt, hvor meget oplevelsen ændrer sig, når man selv får lov at være en del af processen. Når man står med mel på hænderne, strækker dejen, skubber pizzaen ind i ovnen og følger den hele vejen fra rå ingredienser til sprød skorpe og boblende ost. Samtidig opdager man, hvor intuitive og lette ovnene er at arbejde med.
Her er der plads til både dem, der nørder dej, hydrering og nøje udvalgte toppings - og dem, der klokken 17.30 løber i supermarkedet efter en færdig dej, topper med revet ost og pepperoni og stadig får en fantastisk pizzaoplevelse ud af det. Det er netop dét, der gør pizza så sjovt: alle kan være med, og man bestemmer selv, hvor langt ned i pizzanørderiet man vil gå.
Skabt ud af passionen for pizza
Witt Pizza udspringer af en passion for pizza og ønsket om at gøre det lettere at skabe gode madoplevelser derhjemme.
For hos Witt Denmark A/S handler innovation ikke kun om teknologi og performance, men også om at udvikle produkter, der føles intuitive og sjove at bruge. Produkter, der inviterer folk til selv at prøve kræfter med processen, uanset erfaring.
Pizza bliver hurtigt noget, man samles omkring. Ikke nødvendigvis fordi det skal være perfekt, men fordi det er hyggeligt, socialt og tilfredsstillende at lave noget sammen.
”Det særlige ved de her events er, når folk selv får lov at prøve produkterne af. Man kan mærke energien med det samme, når først de står med dejen i hænderne eller får lov at arbejde med ovnene og grillene i praksis. Det skaber en helt anden dialog og giver folk en reel fornemmelse af produkterne,” siger Anders Rye Hansen, Product Manager Outdoor hos Witt Denmark A/S.
Han oplever samtidig, at interessen for outdoor cooking og hjemmelavet pizza fortsætter med at vokse.
”Mange går virkelig op i det i dag. Det handler ikke kun om at lave mad hurtigt – det handler også om oplevelsen omkring det. Derfor giver det enormt god mening for os at møde forbrugerne fysisk og skabe rammer, hvor de kan prøve tingene selv.”
Oplev Witt Denmark A/S til GrillEvent hos Homeshop
Den tilgang tager Witt Denmark A/S igen med videre til GrillEvent hos Homeshop i Kjellerup lørdag den 30. maj kl. 10.00-16.00.
Her kan besøgende opleve flere af virksomhedens outdoorbrands, få inspiration til sommerens madoplevelser under åben himmel og komme tæt på både grill- og pizzauniverset.
Besøgende kan desuden kigge forbi Witts stand og deltage i workshop med Witt ETNA Rotante pizzaovn kl. 11.00 og kl. 13.00.
Der er gratis adgang for alle besøgende. Ønsker man smagsprøver og kolde drikkevarer undervejs, kan der købes billet til eventet her: ➔ Grill Event - Nordens Største Forside se udvlaget hos Homeshop.dk
--
For mere information:
Witt PR-afdeling
E-mail: presse@witt.dk
--
Om Witt Denmark A/S
Witt Denmark A/S er et globalt brand house, der udvikler og distribuerer unikke og innovative produkter, som gør hverdagen smartere. Virksomheden har en markant tilstedeværelse i Norden og leverer enestående brands til markeder verden over.
Witts sortiment spænder over flere forretningsområder, herunder hvidevarer, småapparater, børn & baby, sport & performance, outdoor, food, ecommute og medic.
For mere information, besøg Witt Denmark - Global Brand House




