Witt Denmark A/S vinder iF DESIGN AWARD 2026

March 4, 2026

Witt Denmark A/S vinder iF DESIGN AWARD 2026

Witt Denmark A/S kan med stor stolthed annoncere, at Witt ETNA Rotante Control 16” er blevet hædret med den prestigefyldte iF DESIGN AWARD 2026. Udmærkelsen markerer endnu en international anerkendelse af Witts fokus på innovativ produktudvikling, kompromisløs kvalitet og en gennemtænkt brugeroplevelse.

Anerkendt design i verdensklasse

Ved årets iF DESIGN AWARD deltog mere end 10.000 bidrag fra 68 lande, hvilket endnu en gang understreger konkurrencens globale rækkevidde og høje niveau. I dette stærkt konkurrenceprægede felt markerede Witt ETNA Rotante Control 16" sig med sit banebrydende design og gennemtænkte funktionalitet og imponerede den internationale jury bestående af 129 uafhængige designeksperter.

At vinde iF DESIGN AWARD 2026 positionerer Witt Denmark A/S som en markant aktør i branchen og placerer Witt ETNA Rotante Control 16" blandt de mest fremragende designløsninger i sin kategori. Udmærkelsen er et tydeligt kvalitetsstempel og et bevis på både produktets styrke og den høje konkurrence, der kendetegner prisen.

”Det er en fantastisk anerkendelse for os. At Witt ETNA Rotante Control 16” hædres med iF DESIGN AWARD 2026, ser vi som et tydeligt bevis på, at vores målrettede arbejde med innovation, funktionalitet og design i særklasse gør en forskel. Med vores pizzaovne har vi fokus på at forene avanceret teknologi og intuitiv brugervenlighed i stærke og gennemtænkteprodukter, der sikrer en enestående bageoplevelse og leverer kompromisløs performance –hver eneste gang. Det er denne pris et bevis på, at vi lykkedes med” siger Anders Rye Hansen, Product Manager Outdoor hos Witt Denmark A/S.

Witt ETNA Rotante Control 16

”Med et gennemtænkt design og avanceret teknologi gør Witt ETNA Rotante Control 16" det legende let at bage perfekt napolitansk pizza - og alle andre favoritter. Ovnen er skabt til dem, der ønsker kompromisløs performance og generøs kapacitet, og forener intelligente løsninger,brugervenlighed og præcisionsteknologi i ét markant udendørs design.

Den roterende pizzasten arbejder sammen med den kraftige U-formede hovedbrænder for at sikre jævn varme hele vejen rundt, mens en ekstra boosterbrænder under stenen hjælper med at opretholde den høje temperatur, så du kan bage pizza efter pizza uden varmetab. Avancerede varmesensorer og intuitiv touch-og-drejeknap-betjening giver dig fuld kontrol over hver eneste bagning.

Napolitansk perfektion? Den er ganske enkelt indbygget – og klar til at levere, året rundt.

For de nysgerrige

Yderligere information om Witt ETNA Rotante Control 16” og iF DESIGN AWARD 2026 kan desuden findes på den officielle ifdesign.com-hjemmeside under ”Winners & iF Ranking”: iF Design - ETNA Rotante Control 16"

--

For yderligere information kontaktes:

Witt PR-afdeling

Mail: presse@witt.dk

--

Link til high.res billeder: Unikt download-link | WeTransfer

--

Om Witt Denmark A/S

Witt Denmark A/S udvikler og sælger innovative højkvalitetsprodukter globalt. Vi opererer gennem egne selskaber i Norden, Storbritannien, Irland, Benelux, Baltikum, Tyskland og Østrig og samarbejder med pålidelige partnere. Vores sortiment spænder fra børneprodukter og outdoor-kollektioner til avancerede køkkenapparater og premium te.

Vores forpligtelse til innovation og kvalitet rækker også ind i oplevelsesverdenen med Michelinrestauranten Restaurant domæne samt klinikker for skønhed og sport. Hos Witt sætter vi kontinuerligt nye standarder for fremragende design og service. For mere information om Witt, besøg Witt Denmark - Global Brand House

Om iF DESIGN AWARD

Siden 1954 har iF DESIGN AWARD været et globalt anerkendt kvalitetsstempel for fremragende design. iF Design-brandet er internationalt etableret som et symbol på enestående designpræstationer, og iF DESIGN AWARD betragtes som en af de vigtigste designudmærkelser i verden.

Prisen hædrer designpræstationer inden for alle discipliner: produktdesign, emballagedesign, branding og kommunikation, servicedesign, arkitektur og indretningsarkitektur, brugeroplevelse (UX), brugergrænseflade (UI) samt koncepter.

Alle prisvindende bidrag præsenteres på ifdesign.com

Witt Denmark A/S
Kontakt vores presseafdeling
+45 7025 2323
presse@witt.dk