Danmark

Intern salgssupporter

Witt A/S oplever en positiv udvikling i UK og Benelux-landene. Derfor søger vi en intern salgssupporter, der kan smile gennem telefonen, servicere vores kunder og supportere vores eksterne sælgere, primært på disse markeder.

Lidt om jobbet

Witt er et internationalt brandhouse, der sælger til hele Norden, England, Irland og Benelux. Produkterne spænder vidt; fra hvidevarer og små husholdningsprodukter til robotstøvsugere, -plæneklippere og el-løbehjul. Som intern salgssupporter har du primært kontakt med vores kunder og kolleger i UK - og er i det hele taget en vigtig brik i en afdeling, som håndterer salg af spændende og innovative produkter.

Dine primære opgaver:

  • Ordrehåndtering og kunderådgivning via telefon og e-mail
  • Udfylde booking-formularer og ordrebehandling på div. kundeportaler
  • Opfølgning på forsendelser via danske og udenlandske transportører
  • Opdatering/vedligeholdelse af kundedata og priser
  • Salgsback-up for sælgere
  • Fakturering/kreditering

Dine kompetencer:

  • Sproglig stærk – behersker engelsk i skrift og tale. Meget gerne også de nordiske sprog
  • Kendskab til SAP og MS Office-pakken en stor fordel
  • Erfaring fra lign. stilling (kundebetjening og adm. opgaver) en fordel
  • Branchekendskab er ikke et krav, da du vil få grundig oplæring i produkter, kunder og opgaver/rutiner
  • Kendskab til kundeportaler en fordel

Du er:

  • Serviceminded – positiv indstilling og godt humør
  • Struktureret, men trives i et omskifteligt miljø
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Fleksibel, stabil og detaljeorienteret

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende, selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag og ikke langt fra tanke til handling. Med base på hovedkontoret i Herning kommer du til at indgå i et dynamisk team på 10 personer. Omgangstonen er uformel, og der er højt til loftet. For den rette person er der muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet. Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder.

Søg stillingen

Send din ansøgning hurtigst muligt. Kandidaterne vurderes løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt. For relevante spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Teamleder Inge-Lise Ørskov på ingelise@witt.dk.