Danmark (Jylland)

Area Manager til Outdoor, Jylland

Drømmer du om et job inden for salg, så er her en enestående mulighed for at gøre karriere i en virksomhed, der arbejder med branchens mest spændende brands.

Lidt om jobbet

Witts Outdoor-afdeling består af innovative produkter inden for udeliv. Til denne stilling, drejer det sig om følgende brands: Everdure by Heston Blumenthal, NomadiQ, Robomow, LawnExpert, OONI og Witt, som du skal sælge til især specialbutikker og DIY-kæder. Du kommer til at skabe langvarige og ærlige relationer med kunderne og planlægge salgsfremmende tiltag, der skaber værdi for begge parter.

Din base er i bilen, og forventningen er, at du bruger 90% af din arbejdstid ude hos kunderne med salg, produkttræning, demoer, etc.

Den ideelle kandidat:

  • Har erfaring fra en lignende stilling inden for DIY-branchen er en fordel, men ikke et krav.
  • Prioriterer troværdighed højt, er lærevillig, ihærdig og glædes over nye udfordringer.
  • Struktureret, men trives i et omskifteligt miljø.
  • Har gode kommunikationsevner.
  • Arbejder godt i en matrixorganisation med flere ledere.
  • Er energisk, udadvendt, selvkørende - og PÅ fra dagens begyndelse.
  • Resultatorienteret og brænder for at skabe succes.
  • Har en høj stresstærskel og formår at holde mange bolde i luften samtidig.
  • Er habil bruger af MS Office-pakken og IT generelt

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende, selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag og aldrig langt fra tanke til handling. Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet. Løn og øvrige personlige vilkår forhandles på individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder. Vi stiller firmabil, pc og telefon til rådighed.

Søg stillingen

Har du relevante spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Sales Manager Flemming Nielsen på fni@witt.dk, men din ansøgning skal sendes via nedenstående ansøgningsknap ”Søg jobbet online” og være os i hænde senest onsdag d. 22. september 2021.