|
Der kan godt være lidt zen over det. Når man betragter Witt MultiZonerne, kan de godt minde lidt om den store stenhave i Ryôan-Ji-templet i Kyoto, Japan. Fornemmelsen af ro. Enkelhed. Renhed. Tidløs perfektion. Disse ord beskriver ligeledes Witt MultiZones, og uanset hvilken konfiguration du vælger, er du sikret et unikt designelement i dit køkken, som det er en fornøjelse at betragte. Selv kontrolpanelerne, der er spækkede med lækre features, er bevidst designede til ikke at påberåbe sig konstant opmærksomhed, men vil med deres stilrene udseende, passe perfekt ind i ethvert køkken. Witt MultiZones er for den kræsne forbruger, der gerne vil sætte sit personlige præg på køkkenet, da man har stor frihed til at vælge placering, størrelser på zonerne og bordplademateriale. Og personligt design er netop hovedtanken bag MultiZones. Med MultiZones har du nemlig mulighed for at vælge den konfiguration, der netop passer DIG. Bestem selv om du vil have de store zoner forrest eller bagest, om du bedst kan lide runde zoner eller firekantede, bredt kontrol-panel eller smallere, med slider-kontrol eller uden. Når man dertil lægger det brede sortiment af bordpladematerialer, MultiZones kan indbygges i, er kombinations-mulighederne nærmest uendelige. Uanset hvilken kombination du vælger, er du sikret et lækkert designelement i dit køkken, med den nyeste teknologi og i den ypperste kvalitet. |
|
|
Witt Multizones kan indbygges i stort set den type bordplade man ønsker. Glasbordplader er utrolig rengøringsvenlige og f.eks hvidt glas giver en flot, skarp kontrast til de sorte zoner. Gennemsigtigt glas vil give en illusion af, at zonerne svæver. Udover et velkendt stenmateriale som granit findes der et stort udvalg af kompositstenmaterialer: Corian, som er et eksklusivt, homogent kompositmateriale, har en enestående holdbarhed, og anvendes hvor man ønsker et avanceret design af hårdt belastede overflader, og hvor få andre materialer kan holde. Silestone er et kvarts-kompositmateriale, som består af 93% naturlig kvarts, der, efter diamant, er et af de hårdeste grundstoffer naturen har frembragt. Kvartsen blandes med harpiks, farvestoffer og glas. Caesarstone er en kompositsten bestående af 95% natursten og 5% farve-pigment og bindemiddel. Materialet er mere kompakt og hårdere end de fleste natursten, ridsefast, slagfast, syrefast, fedt-resistent, vandafvisende og tåler varme. Terrazzo-håndværket er blevet udført igennem århundreder af især italienske terrazzo-mestre. Ordet terrazzo kommer således af det italienske ord ”terrace” eller “terrazza”, og defineres som ”mosaikgulvbelægning udført ved at nedstøbe små marmorskærver i cement, der efterfølgende slibes.” Kan også benyttes til bordplader. Induktionskogeplader bliver ikke varme i sig selv, men afgiver kun den varme, de får fra kogegrejet. Witt MultiZones har desuden 4cm afstand fra glaskanten til selve induktionsspolen, dvs. et 4cm bredt areal hele vejen rundt langs zonens yderkant, der ikke bliver varmt. Derfor kan MultiZones endda indbygges i træbordplader. |